Ovn-cart til højtemperaturproces
– fra driftserfaring til testet produktionsløsning .

DK
Kunde
Trelleborg Sealing Solutions
Løsning
Specialkonstrueret ovn-cart til sintring af PTFE-ringe
Branche
Industriel produktion
Land
Danmark
Mere information
M&W Produktion

M&W Produktion udviklede, fremstillede og testede en opdateret cart til sintring af PTFE-ringe gennem en ovnproces med temperaturer på op til 380 °C. Løsningen omsætter erfaringer fra den eksisterende vogn til en lettere og mere driftsstabil konstruktion med komponenter tilpasset højtemperaturmiljøet – fra godkendt tegningsgrundlag til FAT og praktisk afprøvning i produktionen.

PROBLEMET

Trelleborg Sealing Solutions havde behov for at opdatere en eksisterende cart til sintring af PTFE-ringe gennem en ovnproces. Kundens driftserfaringer viste behov for en konstruktion, som bedre understøttede stabil drift og den daglige håndtering i produktionen. Carten skulle fungere ved temperaturer på op til 380 °C og samtidig være lettere uden at kompromittere stabiliteten. Problemet var derfor ikke alene at fremstille en ny vogn, men at omsætte praktisk driftserfaring til et produktionsegnet og dokumenteret konstruktionsgrundlag.

 

LØSNINGEN

M&W Produktion gennemførte opgaven som et samlet konstruktions- og produktionsforløb i to faser. Først gennemgik vi den eksisterende cart og kundens arbejdsgange gennem bruger interviews. På det grundlag udviklede vi en opdateret konstruktion med 3D-model, styrke- og stivhedsvurdering samt detaljeret 2D-tegningsgrundlag til kundens godkendelse. Konstruktionen blev optimeret med henblik på lavere vægt, stabil opbygning og bedre håndtering, og der blev udvalgt kuglelejer der er specielt egnede til højtemperaturmiljøet.

 

Efter designgodkendelsen gennemførte M&W Produktion indkøb, fremstilling, montage og FAT af den valgte cart. Ved at fastholde ansvaret fra tegningsgrundlag til færdig enhed sikrede vi sammenhæng mellem design, produktion og test.

 

RESULTATET

M&W Produktion gennemførte FAT af den færdige cart, før den blev leveret og afprøvet i praksis hos kunden. Efter den vellykkede afprøvning blev carten taget i brug i kundens produktion. Resultatet er en lettere og mere driftsstabil ovn-cart med højtemperaturkomponenter og en indretning, der understøtter mere smidig håndtering af emnerne i den daglige produktion.

 

Casen viser M&W Produktions styrke, når en kundes driftsbehov skal omsættes til process optimeret produktionsudstyr – fra gennemgang af eksisterende løsning og teknisk dokumentation til fremstilling, test og idriftsættelse.

Anvendte kompetencer i projektet

KompetenceAnvendelse i projektet
Mekanisk konstruktion og 3D-modelleringGennemgang af den eksisterende cart og udvikling af en opdateret konstruktion i 3D.
Produktionsflow og arbejdsprocesGennemgang af arbejdsgange og håndtering som input til det reviderede design.
Teknisk dokumentationUdarbejdelse af detaljeret 2D-tegningsgrundlag til designgodkendelse og efterfølgende produktion.
Styrke- og stivhedsvurderingVurdering af konstruktionens stabilitet som del af designgrundlaget.
Materiale- og komponentvalgKonstruktion med henblik på lavere vægt samt valg af kuglelejer til højtemperaturmiljø.
Fremstilling og montageIndkøb, fremstilling og montage af den valgte cart på baggrund af det godkendte tegningsgrundlag.
FAT og praktisk afprøvningFactory Acceptance Test hos M&W Produktion og efterfølgende praktisk test før ibrugtagning hos kunden.
ProjektledelseStyring af forløbet fra gennemgang af eksisterende løsning til færdig og idriftsat cart.

Hvad indebærer fuldt ejerskab?

Når Mark & Wedell tager fuld ejerskab af sådan en opgave indgår typisk:

 

✔ Site-visit

✔ Bruger interviews

✔ Interview med driftpersonale

✔ Pre-engineering og budgettering

✔ Engineering og konstruktion

✔ Indkøb af standard og specielle komponenter

✔ Kontakt til underleverandører mht. coating, brazing etc.

✔ Fremstilling, produktion og samling

✔ Test og FAT

✔ Leverance og installation

✔ Service og after sales

Har I en opgave, hvor konstruktion, fremstilling, montage og test skal samles i én leverance?

Send os gerne jeres eksisterende løsning, funktionskrav eller tegninger, så tager vi en uforpligtende dialog om, hvordan opgaven kan omsættes til et dokumenteret og produktionsegnet resultat.

Jan